Forår og kærligheden er i luften
Blomsterne er ved at springe ud, fuglene er begyndt at fløjte og solen har flere og flere timer på dagen. Det kan kun betyde én ting og det er, at foråret er på vej. De lysere og varmere tider er på vej og det påvirker typisk også kærligheden.
Kærlighed i luften
Det er nemlig ikke kun duften af blomsten, træer og nyslået græs, der er i luften, når foråret og sommeren nærmer sig. Det er kærligheden også. Det virker måske meget kliché fyldt, men der synes også tit at være en lille sandhed gemt bag klichéerne. Overalt ses kærestepar, nye såvel som gamle, og det er ikke uvant, at der i disse tider bliver købt både forlovelsesringe og vielsesringe til ens udkårne.
Den rette vielsesring
Når man køber en vielsesring kan der være mange overvejelser involveret. Mange benytter eksempelvis forlovelsesringen som vielsesring og får den pudset op, lavet en inskription eller andet for at markere dagen. Heldigvis findes der ikke en endegyldig regel for, hvordan ens vielsesring bør være. Ønsker man derfor at få speciallavede og unikke vielsesringe kan man det, men ønsker man i stedet at bruge sin forlovelsesring er dette også muligt. Det er vigtigt at huske på, at bryllupsdagen er parrets dag og alt involveret heri er op til parret selv.
Hvem skal have en ring?
Traditionelt set er det kun kvinden, der har en forlovelsesring, mens manden først får en ring til vielsen. I dag ses ægteskabskonstellationer dog ikke kun i form af par, der består af en mand og en kvinde, men også enten to kvinder eller to mænd. Uanset ens situation, er det altså vigtigt at huske på, at man kan gøre lige præcis det man føler for og som passer ind i forholdets værdier. Det betyder, at der altså ingen regler er for, hvorvidt begge parter eller kun en enkelt skal have en forlovelsesring og ej heller hvordan denne og vielsesringen skal se ud. Traditionelt set har mandens ring altid været glat og enkel, men sådan behøver det ikke at være. Ægteskab er et symbol på kærlighed og ligeledes er vielsesringene. De er et symbol på en tosomhed, der er indgået. Derfor bør både ægteskabet, brylluppet og vielsesringene repræsentere det, som det pågældende ægtepar vægter højest, lægger en værdi i og prioriterer.
Så hvad skal huskes?
Hvordan forlovelsesring og vielsesring ser ud, det er er helt op til parret selv. Dog kan det være vigtigt at huske, at forlovelsesringen sidder på venstre ringfinger og vielsesringen sidder på den højre. Den typiske forklaring er, at kærlighedens åre går fra hjertet til venstre ringfinger, mens man bruger højre hånd til at aflægge troskabsløftet med i kirken.