Nyheder Økonomi

Her er danskernes vaner, når det gælder nethandel

Nethandel i DK

Vi danskere køber rigtig meget på nettet. Faktisk bliver internethandel mere og mere populært, og nethandelen rundede sidste år 100 milliarder kroner. Grundene er mange, blandt andet spiller det faktum, at det er let tilgængeligt en stor rolle. Derudover er der ofte store rabatter at hente ved at handle online, hvilket for mange frister. Men hvordan er danskernes vaner helt præcist? Vi kigger nærmere på det og giver dig både overblikket samt interessante facts om danskernes nethandel – læs med her.

De udenlandske butikker vinder endnu

Prisen er for mange ekstremt vigtigt, hvis ikke altafgørende. Internettet byder på et væld af muligheder, og det efterlader markedet åbent for alle, hvorfor konkurrencen er høj. Pris og fragtomkostninger er en af de parametre onlinebutikkerne kan konkurrere med hinanden på, hvilket også betyder, at de mest populære netbutikker i 2016 var henholdsvis Zalando, Ebay og Amazon. Dette er dog ikke ligefrem godt for det danske marked, da det medfører, at hele 31% af danskernes forbrug forsvinder til udenlandske butikker. Det skyldes især, at de har både lavere moms og fragtomkostninger.

Dagligvarer vinder frem

På blot et år er dagligvarehandelen online blusset gevaldigt op. Faktisk havner nemlig.com oppe på listen over mest populære netbutikker verden over. Butikken er dog ikke noget nær top 20, hvilket giver sig selv, da den kun leverer til Danmark – men ikke desto mindre sker der altså noget på den front, hvilket kan tyde på, at danskerne bliver mere og mere vilde med idéen om at slippe for køen i supermarkedet og få leveret dagligvarerne hjem til sig selv.

Tøj, sko og interiør er evigt populært

Hvis der er noget, vi godt kan lide at handle på internettet, så er det ting til os selv eller hjemmet. Således er tøjindkøb og boligindkøb enormt populært, og der ses især en tendens til, at onlinebutikker, der tilbyder mere unikke varer, klarer sig bedre og bedre. Vi mennesker synes eksempelvis, at vores dejlige børn fortjener mere end blot en lampe fra IKEA, og derfor går vi på udkig efter en designlampe i specielle farver og mønstre, som man eksempelvis kan finde på Villavejen.com.

Rejser og hoteller – nemt og bekvemt

Som overskriften nævner, så er rejser også noget, vi elsker at købe online. Det er skønt at drømme sig væk og booke rejsen til Spanien med få klik, og det er væsentligt nemmere end at skulle hele vejen ned til det lokale rejsebureau. Faktisk forholder det sig sådan, at 37 milliarder af de 70,4 milliarder, som danskerne omsætter for på nettet, udgør blandt andet flybilletter og hoteller.

Men hvorfor?

Konklusionen på den konstant stigende nethandel er ikke til at give et præcist bud på. Men der er ingen tvivl om, at især nemhed er en stor medspiller. Dertil kommer, at næsten alle nu er i besiddelse af en smartphone, hvilket blot gør, at vi nu ikke engang skal slæbe os hen til computeren. Nemhed, bekvemmelighed og overskuelighed – det får du via nethandel.

Tags

Skriv kommentar

Klik for at kommentere