Guides Livsstil

4 ting du kan lave i dit sabbatår

Sabbataar

Der findes få følelser, der er bedre end sidste skoledag i gymnasiet. Nu er det slut med fag, du hverken kommer til at bruge eller interesserer dig for (lige indtil du begynder på universitetet, hvor du bliver klogere). Mange unge vælger efter endt ungdomsuddannelse at holde et friår, et såkaldt sabbatår, hvor de ikke studerer, men derimod oplever verden på en anden måde end hidtil. Men et år er lang tid, 12 måneder nærmere bestemt, og hvad skal du bruge dem på? Når du først har holdt dit sabbatår, påtænker du måske at læse videre på en videregående uddannelse, hvorfor du bør få mest muligt ud af friheden, før den bliver frarøvet dig igen. Vi giver dig derfor her et bud på, hvordan du udnytter det bedst muligt.

Frivilligt arbejde

For nogen vil det aldrig komme på tale, mens det for andre er en gylden mulighed. Frivilligt arbejde giver så meget mere retur, end man selv ligger i det – er de flestes erfaring. Når du har frivilligt arbejde, møder du som oftest nye mennesker hver dag og får glæden af at opleve andre personligheder end sædvanligt, og hvis du vælger at blive frivillig i udlandet, får du også en masse oplevelser og andre kulturer med i pakken. Tilmed bør du huske, at frivilligt arbejde ofte betaler sig, hvis du overvejer at søge ind på kvote 2 senere hen.

Lønnet arbejde

Er du ikke til frivillig arbejde, så har du nok ikke noget imod lønnet arbejde. Sabbatåret er en gylden mulighed for at tjene penge til de forestående studieår, hvor der ikke er meget andet at gøre godt med end SU’en. Begynd allerede at søge arbejde, inden du er færdig, og gør også gerne dig selv den tjeneste at søge hjælp til ansøgningen, hvis ikke formuleringer og stavning er din spidskompetence. At få job når man er over 18 og ufaglært er nemlig rigtig, rigtig svært – så gør dig umage!

Survival-tur

Er du godt og grundigt brugt af timevis af læsning, opgaveskrivning og hvad der ellers hører til skolen? Så kan det være, at du vil have godt af en god gammeldags tur i vildmarken. Eller helt gammeldags behøver den nu ikke være, faktisk kan du på vandfilter.net finde utallige smarte gadgets, du kan medbringe for en endnu federe tur. Du kan eksempelvis finde frysetørret mad, der gør oppakningen en del sjovere, eller du kan overveje, om ikke du får brug for en god kniv, sovepose eller myggeskræmmer.

Lær noget nyt

”At lære noget” er måske ikke noget, du ønsker at forbinde dit sabbatår med, men ikke desto mindre skal du huske, at det faktisk også kan være noget sjovt, du lærer. Du kan gennemgå en stor personlig udvikling og ruste dig bedre til fremtiden ved at kaste dig ud i noget nyt. Hvad med at blive skilærer? Ikke nok med at du får oplevelsen af ferie, så møder du også nye mennesker OG udvikler dig – kan det blive bedre?

Tags

Skriv kommentar

Klik for at kommentere